Menu
LVSEO runner up i Warm-up
Danske Kim ‘LVSEO’ Frederiksen, der bor i Las Vegas, lavede et vildt comeback i søndagens Warm-up på PokerStars og blev nummer to.
Da der var 11 mand tilbage i den store Stars-turnering, var det lige ved at være slut for Kim Frederiksen. Først kommer han all in med AK mod AJ, hvor modstanderen rammer en knægt. Derved faldt hans stack fra average på 2,8 millioner chips til under halv average på 1,2 millioner chips. Derefter kom Frederiksen all-in med KJ i big blind mod small blinds A6 for 900.000 chips.
Dermed var Frederiksen så godt som ude af turneringen, men han formåede at vende heldet og kæmpe sig tilbage. Første hånd i den rigtige retning, var da han kom all-in for sine sidste 300.000 chips med J3s mod AK og vandt. Hånden efter var der esser i hulen, og her fik Frederiksen også doblet op.
Da finalebordet blev nået, sad Kim Frederiksen med tredjeflest chips og en god mulighed for en lækker turneringssejr.
På finalebordet spillede folk aggressivt, og Frederiksen valgte den mere tighte stil, hvilket viste sig at være en god idé. Det hjalp også på det, at han fik en masse lækre setups, blandt andet med tiere mod niere og senere med set mod overpar.
Kim Frederiksen ender heads up, og han og modstanderen beslutter at indgå en deal efter chip count. Det betyder, at Frederiksen fik $140.000, mens modstanderen fik $110.000. Dermed var der efterladt $10.000 at spille videre om. Frederiksen tabte desværre heads uppen og må nøjes med en andenplads.



